Ifølge Stressforeningen lider ca. 300.000 danskere af alvorlig stress, og hver eneste dag er 35.000 sygemeldinger på grund af stress.

Omkostningerne på det personlige plan kan være enorme, men det, der er klart en katastrofe, er, at vi ikke på et kollektivt og samfundsmæssigt niveau er klar over omkostningerne ved, at ca. hver tredie dansker har været eller vil blive ramt af stress.

Vi tror, at vi skal optimere os ud af enhver situation. Lære at spænde elastikken lidt strammere. Løbe lidt hurtigere. Lige give den en ekstra skalle.

Og så BUM! Så er kroppen gået i selvforsvarsmode, og du har mistet kontrollen. Kroppen lukker ned, og du går i panik. Men der er ikke noget at gøre. Chefen i dit liv, en af de vigtigste komponenter i din eksistens, din krop har trukket nødbremsen, og nu holder du her i nødsporet og er koblet helt af. Desorienteret, lammet og måske panisk.

Men frygt ej. Kroppen er faktisk en bedre navigatør end dit intellekt! Intellektet er nemlig altid ude i fremtidens projekter eller i fortidens fortrædeligheder. Men kroppen er i nuet! Så tag det helt roligt. Eller i hvert fald så roligt som du kan. Det her er nemlig en invitation fra kroppen til at komme hjem igen. Hjem til kroppen. Der hvor du rent faktisk hører hjemme.

Vi lever i en verden, hvor der skal præsteres hele tiden. Der skal tjenes penge, for at vi kan betale husleje og købe mad. Og fordi alting skal optimeres til at kunne løbe så stærkt som muligt og tjene så mange penge som muligt, kommer mange mennesker længere og længere væk fra sig selv.

Et eller andet niveau af stress er vi nødt til at kunne håndtere, for vi skal jo helst overleve og det kræver arbejde, men mennesker er ikke ens. Nogle er meget mere følsomme overfor stress end andre.

Formlen er egentlig ret enkel. Jo længere du kommer væk fra dig, selv jo mere stresset bliver du.

Hvis du virkelig skal din stress til livs, er du nødt til at finde ned i dit EGET tempo.

Det sted, hvor du er aller MINDST stresset, er i meditation. Altså ideel meditation.

Afstanden til dig selv bliver større, når du glemmer, at din grundtilstand er stilhed. Jo mere du er tabt i dit arbejde og i dine tanker og i dit følelsesliv, jo mere stresset bliver du.

At adskille dig selv fra det, du gør, hjælper enormt med at holde stressniveauet nede. Når du kan iagttage, at dine tanker opstår og vandrer gennem sindet for derefter at opløses, er du mere fri.

Når du ikke længere forfølger tankerne, fordi du tror, at hver eneste tanke, der dukker op, er vigtig, bliver du mere fri.

Når du opdager, at det er de samme tanker, der med små variationer gentager sig dagen igennem, og du indser, at det egentlig er spild af energi, bliver du mere fri.

Når du opdager at afstanden mellem dig som iagttager, og det, der sker i sindet, bliver større, og der bliver mere ’mellemrum’ mellem tankerne, bliver du mere fri.

Fordi du giver slip. Giver slip på alt, hvad der ikke er dig. Alt hvad der ikke definerer dig, men ihærdigt prøver.
Meditation er noget, der bliver dybere og dybere med tiden. Det er IKKE en modgift til stress! Det er en erkendelsesproces, der skal få dig til at ændre dit stressede liv, så du bedre kan være dig selv.

Det største problem med stress er, at vi synker ned fra storhjernen til lillehjernen, og både vores tænkning og adfærd bliver derved mere primitiv. Det gør faktisk stresssituationen værre, og hvis vi bliver stressede nok, ender vi i reptilhjernen, hvor vi ikke kan tænke klart og ikke kan få styr på vores følelser og slet ikke vores liv. Her bliver vi rigtig primitive.

Meditation tager afsæt i storhjernen, og når den lykkes, ender vi i frontallapperne. Den fjerde hjerne. Det er herfra, vi kan overskue vores liv, samle data fra vores tre andre hjerner, vurdere disse data og tage mere bevidste beslutninger.

Den helt store fordel ved at opholde sig i frontallapperne, også kaldet direktionskontoret, er, at hjertet er meget mere aktivt. Og det er en KÆMPE fordel! Fordi beslutninger, der er taget herfra, holder i længden, hvorimod beslutninger, der er taget fra de andre hjerner, er kortsigtede.

Den korte historie er, at gennem korrekt meditation får du kontakt til dit hjertes visdom – en hjerne du ikke vidste, du havde, og som rummer netop den visdom, du har længtes efter.

Det modsatte af stress er VÆREN!

Og det er det, fordi gøren og væren er hver sin ende af dit liv, og når du kommer væk fra balancepunktet mellem gøren og væren stiger stressniveauet. Stress er gøren. Alt for meget gøren!

Du får ikke stressniveauet til at falde ved at gå modsat – altså til væren. Så dør du nemlig af sult. Når du intet gør, tjener du ikke penge, og så bliver du også stresset.

Du kan ikke opholde dig 100% i væren. Det er kun forbeholdt munke, der har fået deres liv indrettet til, at det kan lade sig gøre. Så de gi’r den en skalle på værens siden… Eller det er netop det, de ikke gør.

Men for at finde balancepunktet mellem gøren og væren i dit liv vil det nok være en god ide at udforske værens aspektet lidt mere for at blive i stand til at finde balancen.

Stress er kun den første indikator på, at noget er galt. Depressionen er det næste, du får, hvis du ikke tager dit stressede liv op til revurdering.