Kristian la Cour Andersen

Mit navn er Kristian, og jeg arbejder som autoriseret psykolog med egen praksis i Horsens.

Mange oplever på et tidspunkt i livet udfordringer, der kan føles overvældende og svære at håndtere alene. Her kan det være en hjælp at tale med en professionel, som har erfaring med lignende situationer. Jeg tilbyder støtte og vejledning, så du kan finde en vej gennem det, der føles kaotisk eller smertefuldt. Mit fokus er at skabe et trygt og respektfuldt rum, hvor der er plads til alt det svære.

Vi mennesker oplever ofte den største modstand, når vi står over for smertefulde følelser eller situationer. Men det er min erfaring, at når vi møder os selv med venlighed og mod, rummer netop disse udfordringer et stort potentiale for personlig vækst, indsigt og forandring. At navigere gennem det sårbare og svære kræver ærlighed, venlighed og styrke, og det kan gøre en stor forskel at have en støttende samtalepartner undervejs.

For mig er det dybt meningsfuldt at kunne støtte mennesker i denne proces og hjælpe dem med at finde klarhed, forløsning og balance.

Kristian la Cour Andersen Terapi og Mindfulness

Jeg blev færdiguddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2013 og har siden opnået mange års erfaring inden for udredning og behandling af blandt andet angst, depression, stress og livskriser. I starten arbejdede jeg som klinisk psykolog i private praksisser og i psykiatrien. I 2019 valgte jeg at etablere mig som selvstændig psykolog og blev en del af klinikfællesskabet “Psykologerne i Løvenørnsgade” i Horsens.

Udover at fokusere på individuel terapi har jeg i mange år haft en fast meditativ praksis, som giver mig mere nærvær, kreativitet og ro i arbejdet med klienter. Jeg har også undervist i mindfulness og stresshåndtering for mennesker, der har oplevet stress eller været sygemeldt. Desuden har jeg arbejdet på et bosted for unge med komplekse udfordringer som ADHD, personlighedsforstyrrelser, psykose og spiseforstyrrelser.

 

Erfaring

2019-: Selvstændig psykolog i klinikfællesskab i Horsens
2017-2019: Psykolog ved Telepsykiatrisk Center i Odense
2015-2017: Psykolog ved Psykiatrisk Center i København
2014-2015: Psykolog hos MADE-psykologi
2013-2014: Psykolog hos ACT-Klinikken

Uddannelse

2016-2018: Toårig mindfulnessinstruktøruddannelse
2013-2016: Autorisation som psykolog
2013-2014: Efteruddannelse i ACT-terapi
2006-2013: Kandidatgrad i psykologi fra Aarhus Universitet

 

Kontakt mig her:

Telefon: 71 79 36 06

Mail: kristianlacourandersen@protonmail.com

Hjemmeside: https://terapiogmindfulness.dk/

Kaspar Meitil

Kaspar Meitil

Jeg er autoriseret psykolog (cand.psych.aut.) med klinik beliggende centralt i Silkeborg. Født i 1992 og uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2019. Siden da har jeg arbejdet med mennesker med en bred vifte af psykologiske problemstillinger. Jeg er bosat i...

læs mere
Ravnhild Reinsdottir

Ravnhild Reinsdottir

Tryghed og tillid som fundament God psykologhjælp starter med en relation, hvor du føler dig tryg. Derfor er det min fornemmeste opgave at skabe et samarbejde præget af rummelighed, tillid, ærlighed og respekt. Du vil opleve en omsorgsfuld, venlig og anerkendende...

læs mere
Mette Gylling

Mette Gylling

Jeg har siden 2011 arbejdet som autoriseret psykolog i privat praksis i Horsens og tilbyder hjælp til både private og virksomheder. Min ekspertise dækker en bred vifte af områder, herunder arbejdsrelaterede udfordringer, private psykologiske problemstillinger,...

læs mere